Pendulet
rytmen bag rytmen
Tag Archives: usa
Den løse kanon
I adskillige af de danske elektroniske aviser har man idag kunnet læse om et mystisk missil, som var observeret nær Miami igår. Pentagon vidste ingenting, og hele USA skulle angiveligt være på den anden ende. Kæmpe billeder og videolinks. Sikken en kommers.
Der er to ting i den historie, som er interessante.
For det første selve historien og for det andet hvor dovne danske journalister er. For at tage det sidste først, så kunne jeg allerede igår læse mig til, at mysteriet var løst og missilmistanken afkræftet. Alligevel har de danske aviser hele dagen insisteret på, at det fortsat er en historie. Hvorfor? Man skulle jo næsten tro, at de allesammen skriver af efter hinanden, eller måske vil de bare så gerne have en god historie. Hvad ved jeg.
Men hvis det ikke var et missil, hvad var det så? Ja det var såmænd jetstrømmen efter et fly. En optisk illusion, hvor jordens hældning, vindens spredning af jetstrømmen og vinklen mellem observatøren og det observerede, tilsammen skaber indtrykket af en missilaffyring. Keine hexerei nur behändichkeit. Her er en eminent blog om fænomenet.